Før jeg beskriver de oprindelige principper vil jeg gerne lige minde dig om, hvad et princip er: “Et princip er en tendens til at foretrække noget frem for noget andet.” Alle de fem oprindelige principper står i stærk modsætning til de principper som præger viden inden for de felter som beskæftiger sig med forandring.
Det konstruktionistiske princip siger, at vores viden er skabt gennem vores erfaringer og ikke er en direkte oplevelse af virkeligheden. Mennesker søger hele tiden efter meningen med det, der foregår omkring os – når vi laver planer, undersøger vores omgivelser, tilfredshedsundersøgelser og præstationsvurderinger. Derfor må vi hele tiden se mennesker og fællesskaber som levende. Mening skabes i socialt samspil, hvor ord, sprog og spørgsmål er de vigtigste redskaber til at skabe forandring.
Princippet om simultanitet siger, at forandring starter så snart nye ideer og verdensbilleder er blevet en del af vores erfaringer. Ethvert spørgsmål og enhver undersøgelse er en påvirkning. Kimet til forandring ligger i formuleringen af de spørgsmål, der stilles. Kimet ligger i den måde vi tænker og taler om tingene, i de ting vi opdager og lærer samt i de synspunkter der beriger dialogen og inspirerer os til at se nye fremtidige muligheder. Spørgsmålene sætter scenen for vores oplevelser og dermed for, hvad vi “finder” og “opdager”. Det vi opdager er altså ikke objektive data, men de historier som gør det muligt for os at forestille os fremtiden og derefter bygge den.
Der er ingen rigtige eller forkerte spørgsmål, men nogle spørgsmål skaber det gode, det endnu bedre og det mulige. Samtidig styrker de vores oplevelser af vores personlige relationer.
Forventningens princip siger, at vi handler ud fra vores forventninger. Fortiden, nutiden og fremtiden er endeløse kilder til læring, inspiration og fortolkning på samme måde som god poesi kan fortolkes på uendelig mange måder. Vi kan studere alle aspekter og temaer i menneskelige oplevelser, vi kan studere fremmedgjorthed og glæde, vi kan studere engagement og dårlig stemning, vi kan studere fremragende præstationer og fråseri. Det er, hvad vi vælger at studere, der gør en forskel.
Det poetiske princip siger, at det er vores billeder af en mere positiv fremtid som styrer vores positive handlinger. Det er billedet af denne fremtid som udløser stor energi og stort engagement. Det er sande potentiale som vi alle har til at skabe forandring. Når vi slipper dette potentiale løs i dialog kan den kollektive forestillingsevne skabe helt nye fremtidige muligheder. Dette billede af fremtiden styrer vores adfærd i nuet. Ved at spørge på måder som slipper forventningen glæde løs – ved at skabe positive billeder sammen – er et af de vigtigste aspekter i en forandringsproces.
Det positive princip siger, at vi altid skal huske os selv på, at fremdriften og vedligeholdelsen af forandringen kræver store mængder af positive følelser og positive personlige relationer. Det er ting som håb, glæde, inspiration, omsorg, kammeratskab og en oplevelse af et formål, som gør det muligt at skabe noget meningsfyldt sammen. Jo mere positive spørgsmål vi stiller, jo længere kan vi holde forandringen på sporet og jo lettere er det sikre succes. Det vigtigste en forandringsagent kan bidrage med er at forme og stille ubetinget positive spørgsmål.
Kommentar
Det konstruktionistiske princip er på mange måder et brud med 400 års videnskabstradition. I praksis er det ikke en modsætning til tidligere videnskabelige verdensbilleder, men en integration af alle videnskabelige verdensbilleder i et nyt og mere avanceret verdensbillede. Konsekvensen af dette verdensbillede er, at mange af de ideer som præger vores samfund ikke fremmer forandring. Der er en udpræget forkærlighed for stabilitet og orden i de fleste teorier. Social konstruktionisme har det udgangspunkt at forandring og mangfoldighed er en naturlig del af både den fysiske og den sociale virkelighed og at vi kan bruge dette udgangspunkt til at gøre vilkårene for menneskeheden endnu bedre.
De øvrige principper er afledte af det konstruktionistiske princip.
Primær kilde: A Positive Revolution in Change: Appreciative Inquiry af David Cooperrider og Diana Whitney